BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger lærere til matematik, naturfag, kulturfag og idræt i mellemtrin og udskoling.
Nu har du muligheden for at blive en del af vores gode skole. Vi søger to lærere, der vægter de stærke relationer og teamsamarbejdet højt. Vi er en skole, der gennem de seneste år har udviklet os gennem co-teaching, og har derved stort fokus på det professionelle læringsfælleskab, den fælles forberedelse og et generelt tættere samarbejde om to-lærerordninger i undervisningen. Hvis du har de samme ønsker og ambitioner for din undervisning og dit fremtidige arbejdsliv, er Ejby skole måske noget for dig.
Ejby skole er en velfungerende folkeskole beliggende i en mindre by i Køge kommune, med en engageret personalegruppe bestående af 35 lærere, 2 børnehaveklasseledere, 15 pædagoger, en skoleleder, en viceskoleleder og en SFO-leder - samt 360 fantastiske elever fra BHK - 9. årgang. Skolen ligger i naturskønne omgivelser og har gode faciliteter både ude og inde, som giver utallige muligheder for fleksibilitet i undervisningsaktiviteter.
Vi har to ledige stillinger, og forestiller os nedenstående to profiler. Vi er dog åbne overfor andre kombinationer, hvis der er et personligt match.
Lærer 1: naturfagslærer med matematik og udskolingsnaturfag, gerne med vejledningskompetence/uddannelse.
Lærer 2: kulturfag og idrætslærer i mellemtrin og udskoling, helst med erfaring i at føre til afgangsprøve i fagene.
Hvis du kan se dig selv i en af ovenstående stillinger eller en blanding af de to, hører vi gerne fra dig. Vi er også åbne overfor supplerende kompetencer i form af H/D eller inklusion.
Vi søger en uddannet lærer som:
- har et inkluderende og ressourcebetonet børnesyn
- mestrer klasseledelse og relationsarbejde
- kan planlægge og strukturere god undervisning
- har stor faglighed, og brænder for at motivere og inspirere børn og kolleger
- ser et tæt samarbejde med kolleger som en gevinst
- har nærvær og engagement
- har humor og en anerkendende tilgang
Derudover søger vi en lærer, der kan spejle sig i vores værdigrundlag:
- Gensidig respekt og omsorg – vi ser forskellighed som en styrke
- Et forpligtende og inkluderende fællesskab – vi tager ansvar for den enkelte og helheden
- En skole i udvikling, hvor nytænkning, læring og evaluering altid er i fokus
- En skole med høj psykologisk tryghed – vi bidrager alle til det gode arbejdsmiljø
Du vil være en del af Ejby skoles udvikling af Co-teaching for at fremme:
- et stærkt, professionelt læringsfællesskab gennem teamsamarbejde som grundlaget for kerneopgaveløsningen
- et fælles sprog om pædagogik og didaktik
- systematisk refleksion over til/fravalg i vores praksis
- et gensidigt forpligtende arbejdsfællesskab med psykologisk tryghed, hvor vi ser fejl som anledning til læring
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med fastansættelse på fuldtid fra 1. august 2024. Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Danmarks Lærerforening.
Ansøgningsfrist fredag den 17. maj 2024 kl. 12
Forventet samtaler mandag den 20. maj 2023
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jacob Brus Mortensen på tlf. 25340664 eller viceskoleleder Kim Laursen tlf. 21135897 for at høre nærmere om stillingen. Der er også mulighed for at komme forbi og se skolen, og du kan finde flere informationer på skolens hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041460