Produktionsmedarbejder til BB fiberbeton A/S nær Køge

Profilbillede
dato

Kan du lide at bruge dine hænder og har du lyst til at arbejde med fiberbeton?

Så har vi jobbet til dig!

Vi søger flere kollegaer til vores produktion – både til bearbejdning og som sprøjtefører.

Vi producerer tyndskalselementer i fiberbeton til mange forskelligartede byggerier – og du kan være med i hjertet af produktionen.

 

Vi leder efter kollegaer, der:

  • er kvalitetsbevidste, med øje for præcision.
  • er nysgerrige, initiativrige og har lyst til at lære.
  • er mødestabile.
  • på sigt kan arbejde selvstændigt...
  • ...men også er villig til at give en hånd til kollegaer, når der er brug for det.
  • ikke er bange for at blive beskidte.
  • har lyst til at blive eksperter i fiberbeton.

Du kan sagtens søge denne stilling, selvom du ingen erfaring har fra tidligere lignende arbejde. Du vil nemlig få den nødvendige oplæring, så du er godt klædt på til arbejdsopgaverne.

Vigtigst af alt er, at du har lysten, viljen og motivationen til at arbejde som produktionsmedarbejder.

Du vil indgå i et team på en spændende og travl arbejdsplads med mangeartede opgaver - og med højt humør og godt sammenhold.

 

Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø i en virksomhed i vækst. Du vil få en hverdag med udfordringer og forandringer. Der vil være god mulighed for yderligere ansvar hvis evnerne og ambitionerne er der.

Arbejdet foregår på vores voksende fabrik i Lille Skensved – ca. 5 km nord for Køge, tæt ved motorvejen, Køge Nord Station og Lille Skensved Station – hvor både vores kontor og produktion er placeret.

Arbejdstiden starter mellem kl.: 6:00 til 8:00. Vi er fleksible overfor din ønskede mødetid.

Løn forhandles efter kvalifikationer, med afsæt i industriens overenskomst.

 

ANSØG: 

Vi vil løbende kalde til samtaler, hvorfor der ikke er en egentlig ansøgningsfrist. Vi håber dog at kunne byde vores nye kollegaer velkommen hurtigst muligt, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre, hvad der gør dig glad i hverdagen, så vi kan sikre et godt match.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Produktionschef, Per Ferdinandsen, på +45 56 16 10 16 eller per@bbfiberbeton.dk.

 

Send din ansøgning til job@bbfiberbeton.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

BB FIBERBETON A/S, Hjørnegårdsvej, 4623 Lille Skensved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009073

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet