BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dansklærer til vores 2. klasse pr. 1. april
Vi er en skole i udvikling, der vægter stærke relationer og det tværfaglige teamsamarbejde højt. Det betyder, at vi har fokus på den fælles forberedelse og udvikling af undervisningen gennem co-teaching, hvor vi sammen udbygger de fællesskabende didaktikker. Hvis du brænder for at være med til at skabe et godt og professionelt fællesskab, og du ved, at trivsel og faglighed går hånd i hånd - så er Ejby Skole måske stedet for dig.
Ejby skole er en velfungerende folkeskole beliggende i en mindre by i Køge kommune, med en engageret personalegruppe bestående af 35 lærere, 2 børnehaveklasseledere, 15 pædagoger, en skoleleder, en viceskoleleder og en SFO-leder - samt aktive forældre og 360 fantastiske elever fra BHK - 9. årgang. Skolen ligger i naturskønne omgivelser og har gode faciliteter både ude og inde, som giver utallige muligheder for fleksibilitet i undervisningsaktiviteter.
Vi har brug for en dansklærer til den ene af vores to 2. klasser, hvor du sammen med resten af årgangsteamet vil være med til at skabe en tryg og god hverdag for børnene. I skemaet ligger også engelsk og idræt, samt mulighed for ressourcetimer til enten læseløft eller dansk som andetsprog. Hvis du har kompetencer eller uddannelse indenfor læsning eller DA2, er det et plus men det er ikke et krav. Vi er åbne overfor øvrige fagligheder, som kan komme i spil, bl.a. H/D, kulturfag, N/T eller inklusion.
Vi søger en uddannet lærer som:
- har et inkluderende og ressourcebetonet børnesyn
- mestrer klasseledelse og relationsarbejde
- kan planlægge og strukturere god undervisning
- har stor faglighed, og brænder for at motivere og inspirere børn og kolleger
- ser et tæt samarbejde med kolleger som en gevinst
- har nærvær og engagement
- har humor og en anerkendende tilgang
Derudover søger vi en lærer, der kan spejle sig i vores værdigrundlag:
- Gensidig respekt og omsorg – vi ser forskellighed som en styrke
- Et forpligtende og inkluderende fællesskab – vi tager ansvar for den enkelte og helheden
- En skole i udvikling, hvor nytænkning, læring og evaluering altid er i fokus
- En skole med høj psykologisk tryghed – vi bidrager alle til det gode arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med fastansættelse på fuldtid fra 1. april 2024. Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Danmarks Lærerforening.
Ansøgningsfrist fredag den 16. februar 2024 kl. 12
Forventet samtaler mandag og tirsdag den 26.-27. februar 2024
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jacob Brus Mortensen på tlf. 25340664 eller viceskoleleder Kim Laursen tlf. 21135897 for at høre nærmere om stillingen. Der er også mulighed for at komme forbi og se skolen, og du kan finde flere informationer på skolens hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983970