BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du med i forreste linje i det nære sundhedsvæsen, brænder du for at lede dygtige medarbejdere, og vil du være med til at udvikle syge- og hjemmeplejen i Køge Kommune? Så er det dig, vi søger!
Med et tværfagligt og rehabiliterende fokus understøtter vi borgerne til at leve det hverdagsliv, de ønsker, gennem pleje, sygepleje og træning. Vi tilrettelægger indsatser sammen med borgerne med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, motivation og helbredssituation. Til at lede dette arbejde søger vi lige nu to teamledere til hhv. vores nyetablerede lokalteam i Bjæverskov og vores lokalteam i Ejby.
Hvem er vi?I lokalteam Ejby er vi ca. 60 engagerede medarbejdere. Vi har en høj faglighed og et godt samarbejde om vores borgere. Vi har fokus på vores trivsel og samarbejde og ønsker at videreudvikle os som team. Vi har derfor brug for en teamleder, der kan sætte retning, og som har lyst til at arbejde med den sociale kapital hos os. Du skal med andre ord gå forrest og kunne fortsætte den proces, vi allerede er i gang med.
Vi møder ind på Kastanjehusene 41 i Lille Skensved. Vi dækker et stort geografisk område, primært i landområder og nyder godt af det smukke område, vi har beliggenhed i.
I lokalteam Bjæverskov er vi ca. 30-35 engagerede medarbejdere. Vi er et nyetablerede team, som bl.a. består af medarbejdere, der tidligere har været i lokalteam Ejby og medarbejdere fra Køge Kommunes Rehabiliteringsteam. Vi har alle en høj faglighed og har fokus på at komme godt fra start som nyt team. Vi møder i dag ind på Kastanjehusene 41 i Lille Skensved. Vi forventer at kunne tage vores nye mødested i Bjæverskov i brug formentlig om 6-12 måneder.
Ved at ansætte to teamledere på samme tid, ønsker vi at styrke samarbejdet i de to teams og at sikre en tryg start som leder med fokus på det tætte tværlige samarbejde mellem både medarbejdere i de to teams og mellem vores to nye ledere. Du får med andre ord en unik mulighed for at starte op sammen med en anden leder og sammen skabe tværfaglige og kollegiale stærke teams.
Hvem søger vi?For begge stillinger gælder det, at vi søger teamledere, som kan samarbejde med og lede stærke teams bestående af sygeplejersker, SSA’ere, SSH’ere og terapeuter. Vi vægter faglig sparring højt og løfter indsatser sammen med borgerne.
I vores samarbejde både i de enkelte teams og på tværs af vores i alt 8 syge- og hjemmeplejeteams er nogle af nøgleordene ordentlighed, tillid, retfærdighed og faglighed. Vi forventer således, at du som teamleder kan arbejde målrettet med at skabe en god og vedkommende arbejdsplads for vores medarbejdere, hvor du skal være tydelig og rammesættende, og gerne med et glimt i øjet, sørge for at alle medarbejderne ved, hvor vi er på vej hen. Du skal endvidere være god til at formidle arbejdsgange og have en tydelig faglig vision for vores arbejde.
Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske eller terapeut, og har en lederuddannelse på diplomniveau eller lyst til at tage en sådan uddannelse. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har erfaringer fra en lignende stilling, herunder ledelse af flere faggrupper og økonomistyring.
- Har et stærkt fagligt fokus og kan udfordre vaner og arbejdsgange gennem undrende spørgsmål.
- Kan videreudvikle afdelingen ved, gennem positiv energi og arbejdsglæde at skabe rammerne for en kultur, hvor tillid, åbenhed og engagement er i højsædet.
- Sætter en tydelig retning gennem en anerkendende, nysgerrig og ligeværdig kommunikation – også når det strammer til.
- Arbejder målrettet med arbejdsmiljø og trivsel gennem tydelighed og nærværende ledelse, hvor du skaber ro og retning
- Er iderig og har lyst til at skabe forandring.
- Tør dele ud af din viden, og give plads til forskelligheder.
- Kan tage de svære samtaler og er god til at skabe tillid og relationer.
Hos os vil du få et spændende, udfordrende og afvekslende job. Vi vægter faglighed, medbestemmelse og selvstændighed højt, og som teamleder får du frihed til og ansvar for at videreudvikle indsatserne i hhv. Lokalteam Ejby og Lokalteam Bjæverskov - både selvstændigt og i tæt samarbejde med medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere i Køge Kommune.
Under overskriften ”Slip fagligheden fri” får du stor indflydelse på, hvordan vores indsatser til borgerne skal leveres. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle og ruste vores område til den nye ældrelov, og de fremadrettede krav vi forventer her. Det betyder, at vores politikere har besluttet, at det projekt vi har kørt ifht. faste selvstyrende teams i område nord, skal implementeres i resten af syge- hjemmeplejens distrikter. For at få endnu mere effekt af rehabiliteringen af vores borgere, er det også besluttet, at træning efter servicelovens §§ 83a, 86 samt sundhedslovens § 140, rykkes ud i distrikterne med det formål, at vi kan arbejde endnu mere tværfagligt og rehabiliterende tæt på borgerne. Du vil få en central rolle i forhold til denne udvikling. Du får med andre ord en unik mulighed for at sætte dit præg på vores sundhedsfaglige personales møde med Køge Kommunes borgere. Af større opgaver du skal være med til at løse i den kommende periode:
- implementering af faste selvstyrende teams i hjemmeplejen, herunder integrering af SEL §§ 83a og 86 samt træning efter sundhedslovens § 140 i teamet
- fortsat fokus på implementering af EOJ-system – KMD Nexus og FSIII
- Fortsat implementering af Kvalitetsorganisation og -arbejde i forhold til kerneopgaven
- implementering af sikker drift i forhold til kerneopgaven med respekt for de politisk udmeldte rammer
Syge- og hjemmeplejen består af 8 teams, med hver sin teamleder. Du vil blive en del af en teamledergruppe, der vægter samarbejde, videndeling og faglig udvikling højt. Du kan forvente at blive taget godt imod af en engageret ledergruppe, der prioriterer at hjælpe og sparre med hinanden, og har et godt kollegialt fællesskab.
Ansøgning og kontaktHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftleder Michael Thamdrup på tlf.: 51 46 13 30
Vi holder løbende 1. samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt og senest den 14. juni. Vi forventer at holde 2. samtale i uge 25 med tiltrædelse den 1. august 2024 eller snarest herefter.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online – skriv gerne i ansøgningen, om det er begge stillinger, du er interesseret i eller angiv hvilken stilling, du er interesseret i, hvis kun den ene. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Ejbovej, 4632 Bjæverskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059171