BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er det mon lige dig vi mangler i Anæstgesiologisk Afdeling i Køge?
Vi søger en anæstesisygeplejerske på 37 timer om ugen eller efter aftale.
Vi er landets nyeste universitetshospital, og vores arbejdsplads er en afdeling i udvikling, hvor en engageret og opmærksom personalegruppe er med til at øge arbejdsglæden og de faglige kompetencer. Vi favner bredt, både i personalegruppen men også anæstesiologisk hvor vi, når det nye universitetshospital står færdigt, når op på 11 skærende specialer, herunder både børne- og cancerkirurgi. Afdelingen spænder fra ASA 1-4 (5) patienter i både dagkirurgi, øre-næse-hals og på centraloperationsgangen, hvilket giver mulighed for stor variation i din dagligdag.
Vi har stort fokus på dig som ”ny” kollega gennem vores ”Onboarding Program”.
Se mere til os på; https://www.youtube.com/watch?v=OkCJUwuhWHw&feature=youtu.be
Ydermere har vi fokus på uddannelsesaktivitet med både kursister, aspiranter, studerende og læger i intro- og hoveduddannelse, som vi alle bidrager med at uddanne.
Har du lyst til at indgå i vejlederteamet i tæt samarbejde med vores uddannelses ansvarlige anæstesisygeplejerske, er der også mulighed for dette.
Vi vægter åben dialog og faglig sparring med hinanden højt og hele personalegruppen er en stor medvirkende faktor til vores undervisning, samt løsninger af faglige problemstillinger vi oplever i hverdagen. Vores faglige udvikling drives i høj grad også af vores forskningsaktivitet, som du som anæstesisygeplejerske kan forvente fra tid til anden at blive en del af i forbindelse med forskningsprojekter, i tæt samarbejde med vores kliniske sygeplejespecialist.
Hos os vægter vi det akutte højt, hvorfor vi prioriterer ATCN, såfremt du ikke allerede har dette. Vi har en af de største traumemodtagelser i Region Sjælland, og har et team med fokus på optimering af vores funktion i henhold til traumer.
Du har i vores afdeling mulighed for at indgå i de enkelte specialers team i samarbejde med operationssygeplejersker, kirurger og afdelinger for på den måde at optimere patientens behandling og pleje inden for dit interessefelt.
I dig søger vi en anæstesisygeplejerske, som har lyst til at indgå i vores fantastiske fællesskab og faglige udvikling. Du har muligvis erfaring inden for en del af vores specialer, og ellers kan vi lære dig det.
Afdelingens profil
Anæstesiafsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling, som er fælles for Køge og Roskilde. Du ansættes i anæstesiafsnittet i Køge. Vi består af operationsafsnit, sterilcentral, intensiv, dagkirurgi, opvågningsafsnit, tværfagligt smertecenter, samt forskningsenheden.
Alle regionens kirurgiske specialer samles og rykker til Sjællands Universitetshospital, Køge i løbet af de næste par år. Vi arbejder dog allerede i mange forskellige specialer med vagtbemanding døgnet rundt og yder anæstesi på mellem 20-22 operationslejer. Dette er inden for specialerne Ortopædkirurgi, Fodkirurgi, Rygkirurgi, Organkirurgi, Bariatri, Cancer- og robotkirurgi. Vi har også regionsfunktion inden for Øre-Næse-Halskirurgi og Tand-Mund-Kæbekirurgi, hvor vi har mange af vore børneanæstesier.
Vi er nuværende 44 anæstesisygeplejersker, 8-10 kursister og 2 social- og sundhedsassistenter, men har forsat vokseværk - derfor står vi og mangler dig som vores nye kollega.
Har det vakt din interesse kan du søge stillingen ved at trykke på ”Søg jobbet” nederst.
Start pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Deadline søndag d. 20. august 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 23. august 2023.
Vi anvender kompetencebaseret lønmodel, samt løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Kom gerne forbi til et besøg og en kop kaffe - Kontakt Oversygeplejerske Lene Haahr på mail: lhh@regionsjaelland.dk eller ring til vores afdeling på 4732 6412.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36571&linkref=21017&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879449